Sydfynsk brugskunst i høj kvalitet

Min vision er at skabe smukke og funktionelle ting til hjemmet.
Vel at mærke under mere beskedne forhold, end dem de store fabrikker har til rådighed.
Jeg drømmer om at fremstille ting, som er smukke at have stående fremme. Men som også skriger på at blive brugt.
-
SPÆNDENDE DESIGN
-
EKSOTISKE TRÆSORTER
-
SOLIDT HÅNDVÆRK
-
PERFEKT FUKTIONALITET
DET ER EN
ENKELTMANDSVIRKSOMHED
Drevet af en ganske almindelig mand. Som er, som folk er flest.
Jeg elsker at drikke en øl, eller en rom og Cola, over et spil Skomagerpot, sammen med gutterne på den "lokale"
Jeg hader havearbejde. Næsten lige så inderligt som jeg elsker at rejse til Thailand sammen med konen.
Jeg er generation 1961.
Det var den gang, en rask knægt gik med dolk - og vidste hvordan man brugte den, "når noget lige skulle snittes"
Jeg elskede når min farfar, fandt et bræt, en hammer, nogle søm, og en sav frem. Og han sagde: "så kan du jo lave et skib"
Da han så efterfølgende lærte mig hvordan man laver en stævn og bov i det rigtige smig....
Ja da troede jeg, at jeg skulle blive noget med træ, når jeg blev stor.
Hvordan jeg så endte som automekaniker lærling. Det må guderne vide.
Jeg nåede da også kun lige at blive udlært, og så var den karrierer slut.
Derfra blev det: Maskinoperatør, Altmuligmand, Rengøringsmand, Driftsleder i rengøringsbranchen, til nu hvor jeg er rengøringsmand.
Men skabertrangen har altid været der.
Jeg har tegnet og malet en del.
Jeg har været knivmager - Med mit eget firma.
Jeg har været stangbygger (fiskestænger).
Jeg har restaureret og bygget ting og møbler.
Og hele tiden har trangen til at save et skib med det rigtige smig på stævn og bov luret under overfladen.
Og det er den trang der har bragt mig til hvor jeg er nu.
I mit lille foretagende kaldet: Hillside Craft, hvor jeg vil lave smukke funktionelle
ting til dig.

